NAMTRIK



El siguiente escrito en idioma namtrik acerca del papel que desempeña el Consejo de Estado en Colombia, no es una traducción literal del texto porque al traducirlo se aleja del real sentido y lógica de las palabras y frases miak-misak, traducir es solo quedan igualar al pensamiento de otros ciudadanos alejados de la identidad misak-misak.

Yu kutrin pantrø pørikpe, Consejo de Estadoyukutri mantø marøp karup, aship purømisrøp kuimpurap pørikøn. Incha mayamisakmeran, wamtøken kuaje chipik køn, ik kilka pørikkupe nøm chitø marøpeløkuiwan pøra eshkapikkøn, ik pirau mayampa kan kelarrøtø isua, kømpa øsik amønamwaey asik pørikkøn. Chi lutø marammeløtø kucha mantøtø marøp kømelan, lutø kutri tamará pørá eshkapikkøn turyu kurri katsiksrrøm katik mú-patø kønap, ip atrup; kan asrtølataitøwey kømwey asik køn.

Ik nam waray piraupe, puleløpe pøn palø pirishá pønsrá ashipeløkøn, nam misak tøkømøtø, mutø kucha øsik kualla map waray chaksrrømkatik, trru ørø kan sunktø kønapikøn.

Trek kutri, Corte Constitucionalpe søtømisra kan wamtø mantøtø purømisrøp, kekø marøp ampamweyasik, mayaelay asik constitucioncha wamik kilka pørikøn.

Trek tøwey, Corte Suprema de Justicia taik kucha køn, yu kutrimpe, misak asiktø ampøkurri ikkutri chimerantø kuccha kekø kilka mará penap, kekø kilka mará yanøp kømwey asik, pøra werøp, atsí nepupene kekø marøp, aship purrapeløkøn.

Srapepe Consejo de Estado taik kucha køn, truiløpe papalø wan aship purrapelø køn:

  1. Kan søtøshipe namuy nupirø urø, asha karup pera marø, wapikuan kalømarmøntray wamketøp purrapeløkøn
  2. Katøkan søtøshipe, nømuy namuy marøp purrøntray karuilø køn Policía lata, Ejércitolata, Corporaciones Autónomas Regionaleslata, Registraduría Nacional del Estado Civil tay lata ashchay karuwa pønsraylø kekø ashamarøp køntray aship pasrøn tray pasrik køn.
  • slide
  • slide
  • slide
  • slide

Ik pirau tru ørø karupik purrønnilan møikøpen kalø marøp chinchene Consejo de Estadoyukutri kørøsrøp, wachip, waya kasrøp, martrapeløkøn.

Tru Consejo de Estadoyupe pøntsikan misakmera lincha putrapeløkøn magistradostaylø, pipkatøeløpe nu karupikwan tratø lincha purukupeløkøn, inchen patsitra-pa misakmerape (jueces) teikløpe, mumera kalømartashchap asik purrapeløpeløkøn .

Inchippa, mun køpentø chikøpentø pesrik nepup chinchene kanuintik kuilatá kape yam søtøyelainpurap nepuinkuy inchene Consejo de Estadone pørá purørá eshkamik køn. Kaá wamtø kømøtø, kilkapasrampurap purukupelan purukuracha (defensoria del pueblo) maramik køn, nøm tap ashá purømisarm purukuntray.

Consejo de Estadope kan søtøtø kømøn, tru kurri kan-kan chi maramelan, mantø maramelan, mumerapatø maramelan ashipelø køn, incha, inchippa atsí marilan wetøkøtrappe kekø misrtreik isua kekø martrei aship putrapeløkøn.

Øyek kutri, Consejo de Estadope manaweyken nam misak kuinkuy, cape nøm misak meray utu kuinkuy; pøra wam tranielø køn, pirø purap køpen, misrømpirø purap køpen, trentø nam misak mera yu mananasrømkutri lincha warapelø kui ashá, kilkayu purømisra, kilkayu pørielø waran. Øyek kutri, chikøpentø misak meran kaløkepatchapelan kuinkøpene paya kusrewa mørá (consulta previa) ampø kurri y kurri kan wamtø misren marpasameløkøn, trenkømupene marpasameløkømøn.

Øsik amønay utu chikøpentø pesrik nepupene, pepatø Consejo de Estadon pørá purøra eshcamelø køn, nøm asampurukuntray, kakentø pørashmerayu paya kusremikweyasik mayaelø ashchay pøra melsraylø melan.

CRÉDITOS TEXTO
Marleny Deli Yalanda C. - Mutauta Kaá Asik Muelas Trochez
CRÉDITOS AUDIO
Marleny Deli Yalanda C.
CRÉDITOS FOTOS
Archivo Mincultura